Selv når du ved, at det er en psykolog, du har brug for, kan det være svært at hitte ud af, hvem der er den rette at gå til. Det spiller selvfølgelig en rolle, om psykologen rent personligt virker sympatisk, så det er lettere for dig at dele dine udfordringer med vedkommende. Men den metodiske tilgang er heller ikke ligegyldig – psykologen skulle meget gerne benytte en metode, der er evidensbaseret.

Måske kan noget gøres ved din stress

Et eksempel på en evidensbaseret metode er den kognitive adfærdsterapi, der dyrkes på en typisk Psynaps psykologklinik. Kognitiv adfærdsterapi kan bruges i behandling af alt fra stress til skizofreni og afhængighed, om end psykiatrien nok også bør involveres, hvis du har en psykisk sygdom, der kræver medicinering eller mere intensive behandlingsforløb, end jævnlige psykologsamtaler giver.

Kognitiv adfærdsterapi er evidensbaseret

Hvad er kognitiv adfærdsterapi så i grunden? Det er svært at komme med en uddybende, historisk oversigt i en kort tekst som denne, men det er en evidensbaseret behandlingsform med et halvt århundredes historie. Via kognitiv adfærdsterapi bliver du bevidst om, hvordan du agerer i bestemte situationer, og hvorfor du nu gør det. Samspillet mellem krop, følelse, tanker og adfærd undersøges.

Er du indstillet på at lære nye ting om dig selv?

Mærker du at være ramt af angst, være ved at gå til af stress eller døje med en anden psykisk gene, så tag fat i en psykolog, som dyrker en metodisk tilgang, du føler dig tryg ved. Vælger du et forløb med kognitiv adfærdsterapi, skal du være indstillet på at konfrontere dig selv og sætte dig ind i, hvad årsagen er til, at du er, som du er. Vejen mod heling er nogle gange brolagt med erkendelser om én selv, man helst havde været foruden. Det skal du have for øje, når du vælger at tage fat i en psykolog.