Sådan får du et sundt og velplejet hår

I denne artikel får du en række lifehacks til at beskytte dit hår på en måde, så det bedre kan modstå tidens tand, vind og vejr og solens stråler. Alt hår er forskelligt, men fælles for os alle er, at vores hår kan blive overbelastet og slidt.

Og tørt, klasket eller tyndt hår er der ingen, som gerne vil have. Fordi håret er noget, der er så markant for os, lægger man nemlig rigtig meget mærke til det. Faktisk er håret ret vigtigt, når det kommer til førstehåndsindtryk. Men hvordan kan du så bedst beskytte og pleje dit hår?

Vælg gode hårprodukter

Du tænker sikkert rigtig meget over, hvad du spiser. Og du vil sikkert ikke putte hvad som helst i din mund, særlig ikke ting, der er fyldte med kemikalier og e-numre. Så hvorfor gøre det samme med dit hår? Dit hår har bedst af naturlige og økologiske produkter.

Derfor bør du prioritere gode hårprodukter, når du vælger shampoo, balsam og hårkur. Gør du det, så vil du helt sikkert opleve, at håret bliver sundere på længere sigt. Du kan eventuelt finde produkter, som ikke indeholder parfumer og parabener.

Gå ofte til frisøren

At gå til frisør er langt fra noget, som vi alle har råd til at gøre med jævne mellemrum. Men det er alligevel en ting, som det er sundt en gang imellem at prioritere i vores økonomi. For et jævnligt besøg hos frisøren kan faktisk gøre underværker for vores hårs sundhed.

En af de ting, der kan ske med håret, er nemlig, at det kan blive spaltet. Spaltede spidser er usundt, og det kan gøre håret grimt og usundt at se på. En klipning, hvad end det er en ny frisure eller bare spidser, kan redde denne situation.

Svøm med badehætte på

Dette er et tip, som der ikke er særlig mange, der tænker over. Men at bruge en badehætte, når man skal svømme i svømmehallen, kan betyde utrolig meget for hårets sundhed. Det gælder særligt, hvis man svømmer ofte. Det klorvand, der er i svømmehallen, er nemlig enormt dårligt for håret.

Klor gør flere dårlige ting. Det er blandt andet med til at blege, men også til at trække liv og glans ud af håret. Tager du en badehætte på, når du svømmer, kan du beskytte håret og efterlade det sundt og glansfuldt efter endt træning.

Farv ikke håret for ofte

For mange er det en fast vane, at de farver deres hår. Måske er det en helt ny farve med jævne mellemrum, eller måske er det nærmere striber eller reflekser. Og selvom det kan være rigtig flot med ny farve, så bør man overveje, om det er nødvendigt at gøre det ofte.

Det er nemlig langt fra godt for håret at blive farvet hele tiden. Selvom man får det gjort hos en god frisør, så vil det stadig være skadende i længden. Tænk derfor grundigt over det, hver gang du farver dit hår.